ICEFIT® THE BOX CrossFit®
Here you can book a trail class at our gym ICEFIT® THE BOX CrossFit®.
Medlemsbetingelser
Velkommen til ICEFIT THE BOX. Disse medlemsbetingelser er udformet for at sikre en tryg, fair og velfungerende træningsoplevelse for alle medlemmer. Ved indmeldelse & underskrift accepterer du nedenstående vilkår.
1. Medlemskab og betaling
1.1 Du skal være minimum 18 år for at oprette medlemskab. Er du under 18 år, kræves skriftligt samtykke fra værge, som hæfter økonomisk.
1.2 Medlemskabet er personligt og må ikke benyttes af andre.
1.3 Medlemskabsbetaling opkræves forud via automatisk betaling. Manglende betaling kan medføre midlertidig lukning eller ophør af medlemskabet.
1.4 ICEFIT THE BOX forbeholder sig retten til at regulere priser, herunder medlemskabspriser, gebyrer og øvrige betalingsvilkår, som følge af ændrede omkostninger, lovgivning, momsforhold, drift eller udbud af ydelser.
1.5 Momsregler pr. 1. januar 2026. Fra den 1. januar 2026 indføres ændrede momsregler for fitness- og træningsydelser i Danmark. Dette medfører, at undervisning i fitness ikke længere er momsfritaget for medlemmer, der er 30 år eller derover, mens momsfritagelsen fortsat gælder for medlemmer under 30 år, i det omfang gældende lovgivning fastsætter dette. Som følge heraf kan der være forskellige priser inklusive moms afhængigt af medlemmets alder. Medlemskabsprisen reguleres automatisk, når et medlem fylder 30 år.
1.6 Væsentlige ændringer vedrørende priser eller forhold omfattet af dette punkt vil blive varslet skriftligt via e-mail, app eller andet digitalt kommunikationsmiddel.
2. Sundhed og ansvar
2.1 Al træning sker på eget ansvar. Medlemmet er selv ansvarlig for at være i en helbredstilstand, der tillader deltagelse i træning.
2.2 Medlemmet skal informere ICEFIT THE BOX om skader, sygdom eller andre forhold, der kan påvirke træningen.
2.3 ICEFIT THE BOX, herunder ejere, trænere og ansatte, kan ikke holdes ansvarlige for personskader, der opstår under træning, medmindre andet følger af ufravigelig lovgivning.
3. Adfærd, etikette og husregler
3.1 Alle medlemmer skal udvise respekt over for andre medlemmer, trænere og personale.
3.2 Truende, krænkende, diskriminerende eller voldelig adfærd tolereres ikke og kan medføre øjeblikkelig opsigelse af medlemskab uden refusion.
3.3 Medlemmet skal til enhver tid følge ICEFIT THE BOX’ husregler samt instruktioner fra personale og trænere.
4. Holdbooking, afbud og udeblivelse
4.1 Tilmelding og afmelding til hold foregår via ICEFIT THE BOX’ bookingsystem.
4.2 Afmelding skal ske senest den frist, der fremgår af bookingsystemet.
4.3 Udeblivelse fra et booket hold uden afmelding medfører et gebyr på kr. 50,-. Ønsker medlemmet oplysning om, hvad frameldingsfristen er, kan medlemmet rette henvendelse til ICEFIT THE BOX skriftligt.
4.4 ICEFIT THE BOX forbeholder sig retten til at afholde arrangementer, konkurrencer, workshops, events eller lignende aktiviteter. Sådanne arrangementer kan i kortere perioder medføre, at medlemmer helt eller delvist ikke kan træne eller benytte faciliteterne som normalt.
4.5 Midlertidige ændringer eller begrænsninger som følge af arrangementer eller lignende giver ikke ret til kompensation, refusion eller reduktion i medlemskabsprisen.
4.6 Gentagne udeblivelser eller misbrug af bookingsystemet kan medføre midlertidig eller permanent begrænsning af bookingadgang eller opsigelse af medlemskab.
5. Opsigelse og berosættelse
5.1 Opsigelse af medlemskab skal ske skriftligt til info@icefitthebox.dk.
5.2 Opsigelsesvarslet er løbende måned plus én måned.
5.3 Medlemskab kan sættes i bero i op til 3 måneder mod betaling af gældende gebyr på kr. 50,-.
5.4 Opsigelser eller henvendelser via sociale medier, SMS eller mundtligt anses ikke som gyldige.
5.5 ICEFIT THE BOX forbeholder sig retten til til enhver tid at opsige et medlems medlemskab uden angivelse af begrundelse. Opsigelse kan ske med øjeblikkelig virkning eller med rimeligt varsel efter ICEFIT THE BOX’ vurdering. Medlemmet har i sådanne tilfælde ikke krav på kompensation, udover eventuel forholdsmæssig tilbagebetaling af forudbetalt medlemskab i opsigelsesperioden, medmindre andet følger af ufravigelig lovgivning.
6. Ejendom og udstyr
6.1 Medlemmer er ansvarlige for korrekt og forsvarlig brug af ICEFIT THE BOX’ udstyr og faciliteter.
6.2 Skader på udstyr som følge af grov uagtsomhed eller forsæt kan medføre erstatningsansvar.
7. Personlige ejendele
7.1 ICEFIT THE BOX påtager sig intet ansvar for tab, tyveri eller beskadigelse af personlige ejendele.
8. Foto, video og markedsføring
8.1 ICEFIT THE BOX kan anvende billeder og video optaget i forbindelse med træning og aktiviteter til markedsføring på hjemmeside, sociale medier og øvrige kanaler.
8.2 Ønsker medlemmet ikke at medvirke på billeder eller video anvendt til markedsføring, skal dette meddeles skriftligt.
8.3 Det er ikke tilladt at benytte ICEFIT THE BOX’ lokaler til film- eller fotooptagelser med kommercielt formål uden forudgående skriftlig aftale.
8.4 Det er ikke tilladt uden samtykke at optage eller offentliggøre billeder eller video af andre medlemmer, trænere eller personale.
9. Videoovervågning
9.1 ICEFIT THE BOX anvender videoovervågning i udvalgte områder af faciliteterne.
9.2 Formålet med videoovervågningen er at forebygge kriminalitet samt skabe tryghed for medlemmer, personale og gæster.
9.3 Oplysninger om videoovervågningens omfang og behandling fremgår af ICEFIT THE BOX’ persondatapolitik.
10. Persondatapolitik
10.1 ICEFIT THE BOX behandler personoplysninger i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning (GDPR).
10.2 Den til enhver tid gældende persondatapolitik er tilgængelig via ICEFIT THE BOX’ digitale platforme.
11. Fortrydelsesret
11.1 Ved indgåelse af medlemskab online eller uden for ICEFIT THE BOX’ fysiske lokaler har medlemmet 14 dages fortrydelsesret i henhold til forbrugeraftaleloven.
11.2 Hvis medlemmet har benyttet sit medlemskab til træning eller lignende, kan fortrydelsesretten ikke længere gøres gældende.
11.3 Medlemmet eller Anden Betaler har bevisbyrden for, at fortrydelsesretten er udnyttet rettidigt, hvis der senere opstår tvivl herom.
11.4 Der ydes ikke fortrydelsesret på køb af produkter i automater, køleskabe eller i receptionen eller fysisk shop.
12. Ændringer af medlemsbetingelser
12.1 ICEFIT THE BOX forbeholder sig retten til løbende at opdatere disse medlemsbetingelser.
12.2 Det er medlemmets eget ansvar at holde sig orienteret om de til enhver tid gældende betingelser.
12.3 Væsentlige ændringer, herunder ændringer med betydning for forhold omfattet af punkt 1, vil blive varslet skriftligt.
13. Lovvalg og værneting
13.1 Enhver tvist afgøres efter dansk ret.
13.2 Værneting er ICEFIT THE BOX’ hjemting.